kaffepletterne i vinduet siger det hele, vores lange samtaler til kl 7 om morgenen, tåre gråd, glæde kys, varme hænder kolde tær, gamle lper, og minder.
tiden stoppede, vi var os, stjernerne og vinden i træerne, flød ud i et, blev til en helhed som når man pisker fløde, og det bliver til flødeskum, vi hang sammen, som vi ikke gjorde før, vi var faste, og tætte. vi var sukker.
nu vi fløde igen.