vandet ville skylle det hele væk, jeg ville dufte godt, rent, nyt, som et barn.
men du ville være væk væk fra huden, væk fra duften, væk, din duft er i dynerne. men dynerne hænger ud af viduet.
er i vaskemaskinen, du dufter nu af vaskepulver, råd og nyt, godt og luftigt. men ikke dig
lanet er der stadig, der er kaffe pletter, og safter. det skal væk, duften af dig bliver overdøvet af alt det rene.
nu var det der igen.. det er den dårligeste måde at glemme på. det som om når jeg tager en dyb værtrækning ind af næsen, ligger du i mine pore, i min hud, under min hud. du forsvandt ikke. du er stadig der.