jeg har gemt min mund til dig, i det varme tørklæde, jeg strikkede sidste vinter.
mit hår er nyklippet, men dit skæg er groet ud. du kigger underligt på mig, når jeg snakker om dit skæg. du vil gerne selv have det væk, men på en måde tror jeg du lader det gro for min skyld.
det gemmer på historier og kys, det samme gør dine læber der kærtegner mig i nakken når vi vågner om morgenen. din kolde hånd kryber ind under min natbluse og kilder mig på maven.
jeg ville ønske du kunne kilde mig på maven nu, så jeg fik gåsehud på mine lår og arme.
at du ville kysse mig flere gange i nakken, og vende mig om, hive mig ind til dig og dufte til mig. åbne dine øjne og kigge stille på mig, men blive genert når du ser jeg kigger på dig.
hive mig endnu tætter på dig, og vi falder i søvn igen, og når vi vågner ligger vi samme sted, i hinanden..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar