vi sad der, vi vidste i forvejen at der var noget galt, os begge. vi kiggede rundt de andre dansede og smilte, jeg kunne ikke frembringe et smil den dag, du kiggede på mig med øjne som gjorde mig bange, ked af det, skræmt. jeg ville ikke fortælle dig hvad der var galt, jeg ville vente til du var ædru, til du forstod og til du huskede. du forstod ikke noget, du græd og du var bange du rystede og du kunne ikke finde ud af hvad du lavede. du var bange for at dø, du var bange for at jeg ville forsvinde. og du var bange for livet. du var krøllet ind i mig og jeg kunne mærke dine tåre løbe ned af ryggen på mig når de faldt af de hage, hvordan dit hjerte bankede og hvordan du ikke forstod. du hviskede ord til mig nogle aldrig har sagt til mig før. og ord jeg vil huske til jeg dør. ord der vil sidde i min hukommelse for evigt. du er den første der har sagt jeg er smuk, den første der har sagt jeg var dit bedste, og den første der har grædt over for mig. jeg ville ønske jeg måtte sige at jeg elsker dig, men det er for tidligt men jeg elsker dig.