vi har set hinanden i smug, og jeg tør ikke engang fortælle mig selv at det skete.
jeg løb ud fra festen og inden jeg vidste af det havde jeg dig i røret. jeg græd en tåre og vi blev enige om at mødes, nu. ingen af os kunne klare ensomheden mere, og længden imellem os.
der var du, så fin og lille som altid, med et smil uder dit tørklæde du havde taget helt op over munden så man ikke kunne se dig. men alligevel var du der, lige der og få sekunder efter var du i mine arme.
vi snakkede i nogle timer på en trappesten, og der faldt en sten fra mit hjerte.
vi har ligget i din seng, i din nye lejlighed indtil for få timer siden. verden var forsvundet.
jeg er glad, men stadig bange. der var jo en grund til vi forsvandt fra hinanden.
men nu er det sådan her, vi er hverken dit eller dat. vi er intet. kun os to hvert fra sig, men sammen stadig.