Kære m.
Jeg skrev mine første ord herinde d. 29/10/09, og mine sidste ord herinde d. 1/1/13 imellem de år er der blevet skrevet en masse ord, og en masse pladder, og det meste af dem har jeg slet ikke lyst til selv at læse, for puha, hvor har mit hjerte gjort ondt åbenbart. - tænk at man kan have så mange følelser inden i sig, eller nærmere følelser der gør så ondt.

Jeg troede at kærlighed gjorde ondt, det har jeg fundet ud af at det overhovedet ikke gør, det gør faktisk godt, og det er den bedste følelse  i verden. Men det er en anden snak.

Egentligt hvad jeg ville frem til var at jeg tror det er på tide at du får dette at se, at du læser det hvis du vil, eller lader det ligge hvis du ikke vil. - der er ingen større mening med at du får det, bare at nogengange er det rart at vide at folk elsker en? eller har elsket en, eller hvad folk tænker om en.

egentligt er det for at vise dig lidt at du er en faktastisk person, og du har haft mit hjerte i dine hænder, så jeg tror og ved at du kan få en til, og den person skal nok komme på det rette tidspunkt.


De ord jeg skrev sidst herinde var et farvel til mine følelser til dig, og de forsvand først rigtigt da jeg fandt N, Egentligt vildt at tænke på man kan elske en person så længe ikke specielt uden at have dem i ens hverdag.. but you did it, du havde mig, og har haft mig i mange år efterhånden.
og du har mit stadig, du har stadig en utrolig speciel plads i mit hjerte, en plads som aldrig bliver taget væk, den er din!

Pas på dit liv, og dit hjerte m.
du er guld og det ved du godt, du skal bare huske dig selv på det hver dag..

mange gange tak for alt - R

det værste ved det hele er at jeg savner dig, og det er gået op for mig nu at jeg savner dig fordi du er den eneste der nogensinde har kendt mig,

afslutning

Kære m.
her er det, min kærlighed til dig, min evige kærlighed der aldrig vil stoppe, altid gøre ondt og altid være den bedste. min første og eneste kærlighed.
jeg ved du kender de fleste af disse ord, men mange af dem er opdigtet, de fleste er dog ægte.
Jeg havde aldrig troet jeg skulle give dig denne side, og jeg kan heller ikke fortælle dig om den er slut, men her er den.
jeg startede den da jeg mødte dig, for jeg vidste allerrede der at du var noget jeg aldrig ville glemme, og jeg havde ret. jeg kommer aldrig til at glemme dig, for du var det vigtigeste i mit liv, og jeg kan ikke beskrive hvor ked af jeg er at vi ikke snakker sammen mere. M, jeg elsker dig stadig, og jeg savner dig af hele mit hjerte, for det er aldrig blevet lukket for dig.
jeg er ked af alt, du fortjener bedre end mig(det syntes jeg selvføgelig ikke, men det gør du) Og jeg håber du har fundet hende nu, jeg håber hun behandler dig som sit dyrebareste, er stolt og glad for dig. og at hun bare er forelsket i dig, tæt på hvad jeg var. mest af alt at hun ikke knuser dit hjerte en dag. og at du elsker hende.
Jeg ved vores udsigter aldrig var gode, men vi klarede det alligevel. vi var bare ikke stærke nok til slut, og det forstår jeg først nu hvorfor. der er ingen af os der er gode til at kæmpe, og ingen af os der vidste at så mange ting skulle ske på de år vi var sammen. men jeg vil se tilbage på dem som de bedste år af mit liv. og nu er det tid for mig at komme vider. jeg er stadig forelsket i dig, men det bliver nød til at stoppe nu, for jeg ved, at det aldrig bliver os igen, og det har jeg vidst længe.
M, du mit hjerte. jeg forventer ikke noget svar jeg forventer ikke noget fra dig, men jeg ønsker mig det mere end noget andet. bare en lyd..
Jeg ønsker alt godt for dig.

din for altid R.

jeg lever i den der sus, den sus vi alle kender.
dagen går ud i et, men alligevel er den for lang, sådan føles det ihvertfald
for et år siden gik vi ture med ord begravet i vores tørklæder. kyssede kun når ingen så det
og troede vi var slut for altid. men vi har aldrig været slut.

stilhed

mine ord er grimme, de ser ikke flotte ud ved siden af hinanden, og lyder ikke rigtigt i munden.
derfor utrolig stilhed, og dårlige ord.

: hjerte knust

vi har set hinanden i smug, og jeg tør ikke engang fortælle mig selv at det skete.
jeg løb ud fra festen og inden jeg vidste af det havde jeg dig i røret. jeg græd en tåre og vi blev enige om at mødes, nu. ingen af os kunne klare ensomheden mere, og længden imellem os.
der var du, så fin og lille som altid, med et smil uder dit tørklæde du havde taget helt op over munden så man ikke kunne se dig. men alligevel var du der, lige der og få sekunder efter var du i mine arme.
vi snakkede i nogle timer på en trappesten, og der faldt en sten fra mit hjerte.
vi har ligget i din seng, i din nye lejlighed indtil for få timer siden. verden var forsvundet.
jeg er glad, men stadig bange. der var jo en grund til vi forsvandt fra hinanden.
men nu er det sådan her, vi er hverken dit eller dat. vi er intet. kun os to hvert fra sig, men sammen stadig.