''vil du gifte dig med mig når jeg bliver gammel og rig, vi skal sidde i hvert vores stol på toppen af kærlighed, og snakke om dengang vi lå her og snakkede om føleser, og hvor naive vi var. vil du ikke nok gifte dig med mig''

ok

vi lå igår i min seng, havde siddet ud af mit vindue og røget joints og kigget på hinanden med stjerner i øjnene.
vi er tilbage til vores gamle liv, hvor vi kun lever os to. for evigt og altid.
vi begyndte at snakke om tillid, og jeg sagde til dig at jeg vidste du havde været sammen med en anden da jeg rejste. du lagde dig ned i sengen med ryggen til mig uden at sige noget. som du har gjort de 1000 andre gange jeg har spurgt dig om det samme. du kiggede fjernt og lukkede dine øjne, jeg spurgte dig igen om du havde, og der kom det ord, jeg egentligt godt vidste: ja.
det frøs i min krop, og gjorde ondt i alle mine led. hun var 33, havde lyse krøller og var fra jylland. du kunne ikke huske hendes navn sagde du, men alligevel vidste du godt hvad hun hed.
min krop rystede, og tårene løb ud af mig.
Men jeg havde jo ikke lov til mine føleser, for jeg havde jo ikke været bedre selv. s og jeg havde jo gjort det samme, jeg sagde det til dig. og nu var det din tur til at ryste og græde. vi var i stilhed i flere timer, hvor vi begge to stillede spørgsmålstegn til det hele. jeg forstår det stadig ikke. jeg føler mig beskidt og brugt. men jeg er ok. ok som i bare ok.

bare ok.

Lige nu sidder vi ud af mit vindue og ryger joints.
der er sket meget.
men vi holder vidst stadig ret godt sammen.

jeg lever af kys og kærlighed.